5. søndag efter påske (2. tekstrække)

6. maj 2018 | Udarbejdet af Ulla Salicath og John Frandsen

Forslag 1

Præludium:
Léon Boëlmann: Prière
(af Suite Gothique)

Postludium:
Laurids Lauridsen: Kom, Helligånd! Gud Herre from
(af 44 danske orgelkoraler, Egtved) 

 

Forslag 2 - mere krævende, samtidsmusik

Præludium:
Svend Hvidtfelt Nielsen: Fluente con trasparenza
(Introduction to the Contemporary Organ bd. I, Edition Samfundet)

Postludium:
Olivier Messiaen: Joie et clarté des corps glorieux
(af Les corps glorieux)

 

Tekst som inspiration til at musikalisere/improvisere over:
Engang, når tiden er brugt op
da ser vort nye øje
et syn, som kun er mægtigt, godt,
forklaret i det høje:
Ja, Satan er nu sønderdelt,
alt er velsignet, stærkt og helt
for evigt i Guds rige. 
      Kirsten Tange Jørgensen, 1992 (af: Versebog om det Guddommelige) 

 

Kommentarer til musikforslag:
Denne søndags prædikentekst, der også  kendes som Jesu ypperstepræstelige bøn, er én af de helt centrale og store tekster i Det Nye Testamente. En tekst, hvor Himlen rører ved Jorden - hvor forbindelsen mellem jord og himmel er stærk og lysende og magisk. Der er i denne tekst stærke linier til kirkeårets store mysterier: julenat, påskemorgen, pinsedag, himmelfarten. Dette er én af de søndage, hvor vi bliver mindet om kristendommens ufattelige evighedsperspektiv. Med troen er det som med kunsten og kærligheden: den kan kun erfares i et lykkeligt glimt, som en flygtig anelse. Den vil ikke lade sig begribe, den vil bare gribes.

Musikforslagene tager deres udgangspunkt heri. De bæres alle af drømmen om det lykkefyldte øjeblik, forklarelsen. Denne troens længsel kan udfolde sig både i frydefuld jubelsang (Langgaard, Lauridsen, Messiaen) eller i andægtig meditation (Boelmann, Svend Hvidtfelt Nielsen).