Skærtorsdag (2. tekstrække)

29. marts 2018 | Udarbejdet af Hans Vium og Poul Skjølstrup Larsen

Dagen

Det er skærtorsdag - påsken er i gang. Palmesøndag har vi hørt om omverdenens forventninger til Jesus - at han skal komme som en konge i Herrens navn. I dag ser vi Jesu fylde kongetitlen ud på mærkværdig vis: Han viser sig som deres tjener ved at vaske deres fødder. Johannesevangeliets "alternative" nadverindstiftelsesberetning er en fortælling som rummer mange motiver. Her kommer to af dem til inspiration: 


1. Operation rene fødder

Det at "vaske hænder" er blevet et symbol på at være ren. I Italien har politi og domstole ligefrem kørt en "operation rene hænder" imod mafiaens bestikkelse af statsmagten. Her drejede det sig om at komme korruptionen til livs.

Det var Pilatus der startede køen ved håndvasken, da han ville vaske sine hænder efter at Jesus var blevet dømt til døden. Meningen var klar: "Det er jer som er skyld i det, jeg følger bare jeres vilje. Det er ikke mit ansvar". Når vi vasker vore hænder i overført betydning, så fratager vi os enhver skyld og ansvar. Det er den urgamle historie om igen: "Det er ikke min skyld, det var Eva som sagde at jeg sku ... "

   Men dagens tekst handler ikke om vores trang til at retfærdiggøre os selv - hvilket det ellers ofte handler om, når vi stiller os i kø ved håndvasken. Jesus vasker ikke sine hænder, men deres fødder. Han retfærdiggør ikke sig selv - i stedet gør han sine disciple rene. Han renser ikke sig selv, men dem. Mere tykt er det ikke muligt at udsige indholdet af nadveren: at vi her får skænket Guds tilgivelse over vores liv. Gud gør os i måltidet til retfærdige mennesker - for her vasker hans os rene, her deler han sit liv med os.


2. Fra vin til vand

I begyndelsen af Johannesevangeliet gør Jesus vand til vin. Det var det første tegn på, at Jesus var Messias, at Gud viste sit sande ansigt i Marie og Josefs søn, tømresønnen fra Nazareth. I dag, skærtorsdag, går bevægelsen den modsatte vej: her bliver vinen til vand. Nadverens indhold forklares gennem Jesu fodvaskning. Det er vandet, som renser. Jesu blod bliver her udlagt gennem fodvaskningen - og ikke omvendt. Nadveren er én stor fodvask. Her vasker Jesus, også i dag, vores fødder rene, når vi spiser brødet og drikker vinen. 


NB: Beretningen slutter ikke med, at de alle sidder tilbage med rene fødder. Nadveren handler ikke kun om, at vi her få tilgivet vore synder. Fodvaskningen er mere end åndelig wellness - det er også en opfordring til at handle. For har vi virkelig forstået, hvad det er, Jesus gør, når han vasker vore fødder, ja så har vi også forstået, at vi - i overført betydning - må vaske andres fødder. Jesu kærlighed kan som al anden kærlighed ikke besiddes. Det må udleves, og derved gives videre.


Glædelig påske.