Søg i helligdagene

 

Palmesøndag (2. tekstrække)

25. marts 2018 | Udarbejdet af Ulla Salicath og John Frandsen

Tekstkommentarer

Evangelielæsningen til Palmesøndag giver valgmulighed. Enten kan læses Markus beretning om kvinden der salver Jesus i Simon den Spedalskes hus, eller der kan læses fra Johannes-evangeliet. Hos Johannes er det Judas Iskariot, der bebrejder kvinden, at hun ikke solgte nardusolien, så man kunne skaffe penge til de fattige og Judas står meget tydeligt frem som person. Hos Markus er det nogle af disciplene, der udtrykker utilfredshed med fråseriet, og det giver en anden accentuering.  Hos Johannes får vi også  Palmesøndags indtogssceneri med.  Jeg vil vælge Johannes  udgave, omend den er noget lang.

Jeg vil prædike om forskellen mellem fråseri og generøsitet, om alt det unødvendige vi lever af. Får vi kun det, vi har fortjent, eller havde regnet med, bliver alting fattigt på en livsødelæggende måde. Den der sår småt, høster småt.

Jeg vil tage udgangspunkt i den tyske teolog Eberhard Jüngel, der har en dyb forståelse for tro og modernitet. Tro er ikke nødvendig i dag. Troen er ikke en krykkestok, som vi må  støtte os til fordi vi ikke kan leve selv.  Mange mennesker lever deres liv udmærket foruden tro og passer deres arbejde, er gode ved deres børn og alt det der. Nej, siger Jüngel, troen er mere end nødvendig. Det er den der løfter vores tilværelse op, gør den smukkere og rigere og sætter et menneske fri fra bare at være sig selv og sit eget projekt men en del af Guds historie. Derfor er troen mere end nødvendig, hvis livet skal være dybt, smukt og bevægende. Netop hvad kvinden med nardusolien er et billede på, i en sanselig udgave.