Midfaste søndag (2. tekstrække)

11. marts 2018 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen:  

Forfatteren Nis Petersen voksede op hos sin bedstemor i Herning. Hun havde sin gang i Indre Mission og hun havde også  en skål med mannakorn som hun flittigt trak af. Nis Petersen fortæller et sted, at han klippede nogle papstykker i den rette størrelse og puttede dem i skålen så bedstemor kunne trække en "nitte" en gang imellem. En nitte. Et mannakorn, hvor der ikke stod noget på.

Jeg ved ikke, om Nis Petersen gjorde det for at være fræk. Eller for at fri sin bedstemor for utallige spekulationer over, hvordan et givent bibelord kunne udlægges til at få betydning for den dag. Eller om han simpelthen ville give hende et frikvarter.

Jeg tror, det, Jesus rækker os i dagens evangelium kan sammenlignes med en af Nis Petersens nitter. Ikke en nitte som i en tombola, hvor du i trøstepræmie får en eller anden ubrugelig plasticdims. Men en nitte i form af et blankt mannakorn. En renvasket tavle. Et billede på, at vi bliver mødt af noget andet end det vi lige regner med.

Situationen i dagens evangelietekst udspiller sig lige efter det under, hvor Jesus har bespist en større folkemængde i ørkenen med 5 brød og 2 fisk. Nu irettesætter Jesus skaren, som har søgt efter ham, fordi de blot vil finde ham for at være sikret madpakker.

"I skal", siger Jesus, "ikke arbejde for den mad, som forgår, men for den mad som består til evigt liv". "Jeg kan godt give Jer mad, som jeres forfædre fik manna i ørkenen. I har lige set det. Jeres sult kan sagtens stilles. Det er ingen sag for Gud. Han har lovet at give Jer det daglige brød. Stol på det. Tak for det.

"Manna er ikke bare mannakorn. Brød fra himlen er ikke bare brød fra himlen. Det egentlige brød, det sande himmelbrød, det er ikke det, der ligger godt i maven. Det er det, der tager bolig i hjertet. Det mætter ikke kun i dag. Det mætter Jer for tid og evighed. Har I først det brød, så skal i aldrig spekulere på nogen sult eller nogen form for tørst".

Skaren beder selvfølgelig om at få det brød. Og svaret lyder: "I har allerede fået det". 

Dét er nitten. Det er Jesus, der er brødet. Ham, der er steget ned fra himlen, for at række nyt liv til mennesket. Det sande brød er ikke noget, vi skal samle op fra jorden hver morgen. Det er ikke noget, vi skal trække i skåle. Det sande brød, livets brød, har Himlen rakt til os. I tro strækker vi os efter det brød, der rækkes os. Og når vi tror, kan vi tage imod det som det sande brød. Det brød, der giver os liv på ny. Jesus er vores blanke mannakorn, givet til evig næring.