2. søndag efter helligtrekonger (2. tekstrække)

19. januar 2014 | Udarbejdet af Morten Thaysen og Christian Blom Hansen

Levende vand

Teksten til 2. søndag efter helligtrekonger handler om levende vand. Vand er vand, men hvordan er vand levende? I sig selv forunderligt og dog en præcis metafor for troens udspring. For knytter troen sig til et bestemt sted? Et bestemt folk? En bestemt bog? En bestemt lov? Nej, troen knytter sig til vand, levende vand.  

Teksten folder sig ud som en samtale mellem Jesus og den samaritanske kvinde, som kommer ud til brønden for at hente vand. Teksten spiller hele tiden på forskelle, som for jøderne har religiøs betydning. Forskellen mellem mand og kvinde, jøde og samaritaner, helligstederne på samaritanernes hellige bjerg Garizim og Jerusalem. Knytter troen sig til disse steder, er troen måske tro, men ikke levende tro. Jesus ophæver alle disse forskelle. Troen knytter sig netop ikke til religiøse steder eller folk, men netop til det levende vand. Levende vand, som strømmer henover alle religiøse forskelle og gør levende. I den, der drikker det levende vand, skal der således blive en levende kilde til evigt liv og det er uanset om vedkommende er jøde, samaritaner, araber eller svensker. Det levende vand bliver således et andet ord for livet i Kristus, som vi fødes til i dåbens levende vand. Et nyt liv, hvor troen altid springer af dåbens levende kilde. Et liv, der er levende og grænsesprængende, fordi det ikke tilbeder Gud i overholdelsen af religiøse love eller tilbedelsen af religiøse steder, men i ånd og sandhed. 

2. søndag efter helligtrekonger er en særdeles levende søndag. Det må gerne høres!