1. søndag i advent (2. tekstrække)

3. december 2017 | Udarbejdet af Jørgen Kjærgaard og Ivar Mæland

Teksterne

Advent betyder at nu kommer den nye hersker. Kristendommen overtog ordet fra den romerske kultur, hvor hver større by med respekt for sig selv fejrede en ny kejsers komme, første gang han ankom til byen.

Kirkens Advent er fejringen af Kristi komme til sit folk. Med Advent begynder kirkeårets festperiode, med Advent indvarsles Julen, Kristi fødsel, Guds tilsynekomst i verden.

Gudstjenesten på 1. s. i Advent er gennemtrukket af forventning.

Profetordet forkynder Herrens tjener, der fører retten til sejr, bringer lys til folkene, befrielse for fanger og forblindede. Epistlen minder om Herrens snarlige ankomst, og formaner til at afstå fra mørkets gerninger og vende sig mod dagens arbejde. 

Evangelieberetningen gengiver Jesu første prædiken. Nu træder han frem, og udfolder, hvad der dunkelt er forudsagt i Det gamle Testamente. Hans forkyndelse er godt budskab til fattige, udfrielse for fangne, lys for de blinde og håb for de undertrykte - alt samlet i det nådeår fra Herren, som nu indvarsles. For I dag er det skriftord, som I lige har hørt, gået i opfyldelse!

Denne aktualitet er afgørende - såvel for prædikenen som salmevalget.