18. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

15. oktober 2017 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen:

Som man spørger, får man svar... eller?

Centralt i dagens evangelium står to hvad-spørgsmål.

Det første spørgsmål går på Moseloven - hvad for et bud, der er størst. Og det svar kan de implicerede hurtigt blive enige om. Det er, naturligvis, næstekærlig-hedsbudet.

Det andet spørgsmål går på Kristus - hvad han er for en størrelse. Her er det straks vanskeligere at svare, især da, når det nu er Jesus selv, der spørger. Og den måde Jesus selv svarer på, lukker da også eftertrykkeligt munden på farisæerne.

I øvrigt er der en pudsig detalje: Der står indledningsvist, at grunden til at farisæerne samles og begynder at stille Jesus på prøve er,  at Jesus netop har lukket munden på saddukæerne. Og så oplever farisæerne altså selv samme: at også de får lukket munden. Hvad fik de mon ud af at spørge?

"Hvad er kristendom for Jer, hvis I skal sige det med jeres egne ord?" Sådan spørger jeg nogle gange dåbsforældre eller kommende brudepar. Og mange af dem svarer: "Kristendom - det er de ti bud". Og det er da tankevækkende, for de ti bud, det er jo Loven. Men med Kristus er loven jo opfyldt og skulle man mene: overflødiggjort.

Virkeligheden omkring os viser ofte noget andet. Vi har desværre stadig brug - og måske stadigt oftere brug - for love til at regulere forholdet mellem mennesker.

Men mellem mennesker og Gud står der - med Kristus - ikke længere noget bud eller nogen lov. Der hersker med andre ord lovløse tilstande - og det kunne man vist godt spinde en prædikenende over.