14. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

17. september 2017 | Udarbejdet af Jens Torkild Bak og Birgitte Ebert

 

Om Dagens tekster

Fortællingen om helbredelse af de 10 spedalske indeholder en betydelig vanskelighed - ved at skelne mellem helbredelse og frelse. Kun til den ene - ham, der vender tilbage, kaster sig på sit ansigt og takker for helbredelsen - lyder Jesu ord: Din tro har frelst dig!

Jesus siger ikke, hvad der ville have været naturligt, medtænkende de andre ni: Jeres tro har frelst jer! Der må altså være sket noget andet og mere betydningsfuldt for denne ene, end der er sket for de andre.

I en kropsfikseret dennesidighedskultur som vores er det svært at argumentere for, at der kan være noget, som skal prioriteres over fysisk sundhed. Ikke desto mindre er det et sådant budskab, den ene spedalske bliver den eksemplariske repræsentant for. Perspektivet: sund-rask overbydes af perspektivet: Kristus-forankring eller ej. Livet - det, der betyder noget - kommer af Kristus-forankringen.

Temaet kan på forskellig vis - såvel negativt som positivt - udfyldes af dagens øvrige læsninger. Negativt, salme 103: En (måske) hårdhændet og uvenlig læsning af salmen fører frem til den konklusion, at menneskets lovprisning af Gud er resultatet af dets (/det udvalgte folks) lykkelige erfaringer med Guds støtte; uden sådanne erfaringer ingen lovprisning.

Positivt, Galaterbrevet: Alt liv begynder med Kristus-forankringen, dvs. det åndelige perspektiv. Først deraf udspringer velsignelsesrige erfaringer af kærlighed, fred, glæde, tålmodighed etc.