9. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

13. august 2017 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Søndagen

9. søndag efter trinitatis befinder sig i første del af trinitatistiden, som viser de døbte stadigt længere ind i de nye livsbetingelser, dåben giver. Et liv, knyttet til Kristus, er et liv, der er befriet for alle andre bånd. "Se, Gud er min hjælper" lyder introitus indledning (Sl 54), og epistelen fortsætter i sporet: "Gud er lys, og der er intet mørke i ham."

Teologisk refleksion

Ordsprogenes Bog, som den gammeltestamentlige læsning er hentet fra, er visdomslitteratur. Det gennemgående træk er fornuft og formanende leveregler, som den kloge mand skal gøre til gavn for sig selv og det samfund, han lever i - gør godt, så vil det gå dig godt, og du vil være under såvel den jordiske som den himmelske herres velsignelse. "Noget for noget" kunne godt være overskriften, og sådan passer Ordsprogenes fremstilling af værdigrundlaget for et gammelt, orientalsk samfund til det aktuelle i dagens Danmark.

Helhedstænkning er agrarsamfundets visdom: hvis du ikke giver noget, får du heller ikke noget. Godsforvalter kender reglen og anvender den. Han er følgelig velsignet med venner, både her og i de evige boliger. 

At kalde ham "uærlig", som bibeloverskriften traditionelt gør det, er derfor en tolkning, der ikke rammer kernen. Godsforvalteren er klog, vis. Derfor bliver han evangelisk forbillede for den kristnes omgang med værdier: Giv det bort. Vær ødsel, som godsforvalteren. Brug det, der alligevel ikke er dit, til at lette tilværelsen for andre mennesker.

At være i tjeneste for Herren Gud betyder straks at blive sat i tjeneste for Herren / medmennesket. Det tjenesteforhold har ikke to herrer, men en og den samme - Gud og medmennesket. Til gengæld bliver den kristne fri for at slave under mammons tyranni med alt, hvad det indebærer.