8. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

6. august 2017 | Udarbejdet af Eberhard Harbsmeier og Lasse Toft Eriksen

Søndagen

Søndagens tema er træet og frugterne. Tiden i denne periode af kirkeåret er præget af lovtekster, hvilket bl.a. hænger sammen med de årlige fastedage (4 gange om året ved jævndøgn og solhverv).  Egentlig ikke evangelium, men lov.

Profeten Jeremias slår tonen an: Man skal ikke lytte efter falske profeter - det er dem, der snakker folk efter munden, og dem der taler efter eget forgodtbefindede - ikke om hvad ret er, men hvad der er opportunt.

Epistelen taler om ikke at være træl, men arving - det er noget, der forpligter.

Teksten

Det handler om den falske tro, den der ikke bringer frugt. Det er ikke de gode gerninger, der gør et menneske godt, men et godt menneske, der gør gode gerninger (Luther). Det gælder om at være det gode træ. Men hvad er et godt træ? Man ved det ikke på forhånd. Vidste man det, var man selvoptagen og netop ikke et godt træ. Man kan ikke kende kærligheden - den kendes kun på frugterne. Kærligheden selv må blive skjult - ellers bliver den falsk. Kærligheden skal kendes på frugterne - men det er ikke dig der er kenderen, det er dig, der skal bære frugt. Træet skal også bære frugt, men det ene træ skal ikke bedømme det andet. Kærligheden selv genkendes kun af kærligheden (Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger, SV 12, 20-22)

Teologisk reflektion over helligdagen

I dag handler det ikke så meget om flaske profeter, der løber omkring, men om de falske profeter i os, om selvbedraget. At blive bedraget er slemt nok, at bedrage sig selv er værre. Det er det moderne menneskes fristelse. Hvor megen kærlighed er ikke selvkærlighed og dermed selvbedrag, "fordærveligt Klynkeri, skadeligt Sammenhold, forfængeligt Væsen, Selvsyges Forblindelser, Smigeriets Bestikkelser, Øieblikkets Tilsyneladelser".  Kun i evighedens rene luft er kærligheden befriet for selvkærlighedens selvbedrag - den falske profet i os (se Kierkegaard: Kjerlighedens Gjerninger, SV 12, 13).