4. søndag i advent (1. tekstrække)

18. december 2016 | Udarbejdet af Mads Haahr Callesen og Morten G. Ladehoff

Teologisk reflektion

Endnu en adventssøndag med Johannes Døber som fortegn. Sidste søndag spurgte Johannes "Er du den, der skal komme?" Denne søndag konstaterer han om Jesus: "Midt iblandt jer står [allerede] én, som I ikke kender, han, som kommer efter mig". Opfyldelsen er kommet så snublende nær denne sidste adventssøndag.

På landets middelalderlige altertavler ser vi Johannes Døber, komplet iklædt kamelhårsdragt, læderbælte og et strengt udseende - en løftet pegefinger kunne have afrundet billedet af profeten med de økseskarpe udfald imod samtiden. Altertavlernes Johannes bruger imidlertid pegefingeren til at pege med. Han peger på lammet, peger frem mod Kristus. Johannes Døbers frimodighed stammer fra ham, han peger på. Fordi Johannes ikke skal forkynde sig selv, men ham, der kommer efter ham, kan han frimodigt bekende, at han hverken er Kristus eller Profeten, og at hans egen omvendelsesdåb kun er en vanddåb mod Kristi dåb. Og søndagens evangelium vil give os den samme frimodighed. "Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin", siger dagens lektie; "Glæd jer altid i Herren", siger dagens epistel. Vores evangeliske frimodighed kommer af, at vi hverken skal gøre, som om vi selv er guder eller skal nøjes med at være dyr, for Gud kommer til os.  Vores evangeliske frimodighed er at dele ud af alt det, vi alligevel kun har fået til låns. Hvordan Gud møder os, skal være en gåde lidt endnu. Kristus er fortegnet for denne søndag som alle søndage.