5. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

1. juli 2018 | Udarbejdet af Jørgen Kjærgaard og Ivar Mæland

Dagen - Matt 16, 13-26

Det er et af de mest kontroversielle evangeliestykker, der udgør dagens prædikeevangelium - Peters bekendelse og overdragelsen af den såkaldte "nøglemagt" til at binde og løse i Himmel og på Jord. I 2 meter høje bogstaver på forgyldt baggrund står Jesu ord at læse hele vejen rundt om det indre fodpanel til Peterskirkens kuppel - den overhovedet mest storslåede, arkitektoniske iscenesættelse af såvel apostlens formodede grav under højaltret som hele pavedømmets begrundelse og selvforståelse.

Dagens øvrige læsninger i Folkekirkens evangelisk-lutherske alterbog forsøger da også at balancere sagen af: Ikke Peter, men Kristus er kirkens klippe og hovedhjørnesten - vraget af bygmestrene, men udvalgt af Gud ligesom kristenheden er det udvalgte folk og Hans kongelige præsteskab - ikke kun kirkens gejstlige. Og Jeremias-læsningen introducerer samme tanke; profeten siger - til alt folket - at hver især ikke skal tvivle på egen uformåen, hvad enten den måtte bero på alder eller andet, men frimodigt skal gå og tale det ord, Gud lægger i den enkeltes mund.

- Dermed er der lagt op til et salmevalg, der på god luthersk vis lader menigheden forkynde Guds ord gennem salmesangen.