2. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

10. juni 2018 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Søndagen

Søndags-gruppen i trinitatistidens begyndelse opmuntrer til at holde fast ved dåbsidentiteten, Gudsbørnenes liv i fællesskab med hinanden og med bror Kristus. 

Teologisk refleksion 

Anden tekstrække trækker særligt omkostnings-perspektivet frem: det koster. Budgetlægningen skal være omhyggelig, som evangeliet betoner. Sæt dig først ned og overvej, om du har råd til det her. Har du, hvad der skal til? For ellers er det bedre at lade være. Der skal være sammenhæng i tingene.

Valget af Brorsons 604 - Det koster mer, end man fra først betænker - kan lægge op til en meget tekstnær og konkret fortolkning. Over for det historiske præg i denne salme må der balanceres med en nutidig som 658 - Når jeg er træt og trist - som også leder fint op til nadveren infusion.

Sammenhæng skal der også  være mellem mund og øre, det talte og det hørte og det talte, som giver genlyd af det hørte. Munde og ører spiller en gennemgående rolle i søndagens tekstudvalg. Jeremias slugte Guds ord med glæde, de blev til fryd for ham. Guds ord har profeten nu i munden og skal give dem stemme, populært eller upopulært, som det måtte være. Epistel og evangelium lægger vægt på ørerne som modtagelsessted for Helligåndens tale.

Der er rigeligt af nedtrykkende perspektiver at trække frem om manglende sammenhæng, men gudstjenestens udgangspunkt skal heldigvis altid fastholdes. Det er dåbens lys og glæde og den sammenhæng, som Gud skaber for os. Det er nadverens styrkelse til at være dem, vi er blevet i dåben. Det er Gudsordets magt til at skabe, hvad det nævner: Vi kaldes Guds børn, og vi er det.