Pinsedag (2. tekstrække)

20. maj 2018 | Udarbejdet af Helle Christiansen og Ole Brinth

Søndagen 

Den indledende kollekt i gudstjenesten, missalekollekten, beskriver dagens karakter: på denne dag oplyser Gud hjerterne med Helligåndens klarhed, og ved den samme Ånd kan vi få sans for, hvad der er det rette. Det svarer til, at Jesus i evangeliet taler om Sandhedens Ånd. Oplysning giver mindelser om dåben, hvor lyset begynder at stråle, og pinsedag var en af årets store dåbsdage i den tidlige kirke. 

Teologisk refleksion 

Helligånden, Sandhedens Ånd, kendes på bevægelsen. Den usynlige Ånd afbilledes ved tegn på bevægelse: duens vinger, græs og træer, der bøjer sig, ildtungen, der danser i kredsen. Med sin bevægelige natur indfanges Sandhedens Ånd ikke af den stivnakkede bedrevidenhed, der ubevægeligt står på sit og iagttager og bedømmer sine omgivelser ud fra det. Sandhedens ånd kan ikke monopoliseres eller fastholdes som ejendom. Den er sin egen, fordi den er Guds. Den slår sig ned dér, hvor mennesker ønsker at kende Kristus.