4. søndag efter påske (2. tekstrække)

29. april 2018 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen

De første kristne hed, som det fremgår af lektien, slet og ret "Vejen". Denne 4. søndag efter påske kan man læse et vej-tema ind i. Vi er alle undervejs fra fødsel til død. Men selvom vi mener at kende retningen, så er det ikke altid sikkert, vi følger den lige vej. Der kan være blindgyder undervejs. Vi kan komme til at stå ved korsveje. Med Saulus får vi et eksempel på, at et menneske kan blive standset på sin vej, så det nødvendigvis må ændre retning, både bogstaveligt og overført talt. Saulus blev til Paulus. Han fik et nyt syn på Vejen. Han fik en ny leve-vej - og en ny levevis. Men selvom denne Saulus ændrede både navn og retning, så har andre trådt i hans fodspor. Der finder stadig kristenforfølgelser sted. I evangelieteksten er vej-temaet mindre konkret. Det handler på en anden måde om at være undervejs. Om at "komme til tro", om at "lære sandheden at kende", altså en mere åndelig vej. Og Jesus selv er den åndelige vejleder. Han, der ikke bare er Vejen, Sandheden og Livet,men Han, som også selv peger på den vej, som fører til livet.