3. søndag efter påske (2. tekstrække)

22. april 2018 | Udarbejdet af Mads Haahr Callesen og Morten G. Ladehoff

Søndagens karakter

Leonard Forslund: Wood Nation / Nature 1. 2008 3. søndag efter påske er vi stadig i påskens efterklange, mens pinsen endnu er fjernere. Ånden må vente, mens omdrejnings- punktet forbliver Faderen og Sønnen - og så os.

Dagens tekster er spændt ud mellem Moses første møde med Gud Jahve og Jesu disciples sidste møde med deres mester inden korsfæstelsen. På den ene side har vi Mosebøgernes Jahve, der i al sin majestæt råber til Moses fra den brændende tornebusk - Moses skynder sig da også at sætte sandalerne til side og skjule sit ansigt. På den anden side har vi Johannes-evangeliets Jesus, der tager afsked med sine disciple, mens han ligger til bords med dem.  "Jeg er" og "Jeg er den, jeg er", sådan betegner Gud sig selv over for Moses. "Jeg er..." sådan betegner også Guds Søn sig selv over for sine disciple, men fortsætter udsagnet: "Jeg er vejen og sandheden og livet ... Kender I mig, vil I også kende min fader" og "I min faders hus er der mange boliger ... jeg går bort for at gøre en plads rede for jer".

Gudstjenesten 3. søndag efter påske må stadig lyde i ekkoet af påskemorgens jubel. Og så må vi som kirkegængere mærke, at vi på én gang møder Skaberen og Frelseren, himmelkongen og ham, der ville være menneskers bror, Det Gamle og Det Nye Testamente - og at det dog er én og samme Gud, der vil møde os. Det kan fx gøres med vores foreslåede gudstjenesteforløb.