2. påskedag (2. tekstrække)

2. april 2018 | Udarbejdet af Jørgen Kjærgaard og Ivar Mæland

Dagen

Jesu tomme grav påske-morgen. De forhastede, rådvilde disciple og den grædende kvinde. Evangelisten skriver, at mændene undersøgte den tomme grav, "så og troede", og så gik de hjem. Maria forstenede i sorg udenfor. De repræsenterer enhver, der konfronteres med Påskemorgen. Hvad skal eller kan vi bruge til at gribe det, der hverken kan beskrives eller forklares. Følelse eller forstand - begge veje forsøgt allerede i henholdsvis versene fra Sl 16 og Korintherbrevsuddraget..

Men evangeliet unddrager sig både følelser og forklaringer. Det når os som den simple beretning om, hvad de gjorde, så, hørte og sagde; og vi må så enten tage dem og dermed evangeliet på ordet, eller gå hjem med tomheden. Nok lader det sig gøre at gribe Marias følelser og i hvert fald til en vis grad reproducere dem i sig selv. Men det forbliver netop individuelt føleri, en religiøs oplevelse, eksklusivt forbeholdt én selv. Og med forstanden er der intet andet end en kold og tom klippehule og brugt ligtøj. Kun troen kan holde det ud - og se livet og høre det ord, der "trøster mildelig mellem grave."

Mødet med den opstandne sker ikke i graven. Den er tom for altid. Mødet med den opstandne sker udenfor kirkegården, ude i hverdagens daglige krav, gartnerens og vi andres arbejdsliv - hvor forstand og følelse nok må til for fuldt og helt at leve, men det kommer dog alt sammen an på troen. tiltroen til og troen på at livet springer frem af dødens gule lagen, trodsig som en påskelilje gennem frost og gravsort jord.