Sidste søndag efter helligtrekonger (2. tekstrække)

17. januar 2016 | Udarbejdet af Jens Torkild Bak og Birgitte Ebert

Tekstnoter til sidste søndag efter helligtrekonger

Opsamling

Teksterne til sidste søndag efter helligtrekonger kan tematisk betragtes som en opsamling af tiden fra og med juledags evangelium (Johannes- prologen). Samtidig peger Joh. 12,23-33 frem mod den næste højtid i kirkeåret, påsken: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør... Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden...

Til sidst skal det ske (Esajas)... Nu er det i princippet sket, alt er fuldbragt. Uden, at vi dog for vort eget og jordens vedkommende kender afslutningen.

Guds ord er den hemmelighed (Kol.)... Hvad er et ord? Et ord er det redskab, hvormed vi betegner genstandene i verden, men det er mere end det. Det er det medium, hvorigennem vi giver os selv til kende for hinanden. Kristus er Ordet, hvorigennem Gud giver sig selv til kende for verden - som kærlighed.

Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres (Joh.)... Den virkelige identitet eller betydning af Guds selvafsløring i Kristus, Ordet, julenat kommer først til udtryk i påskens begivenheder. At Ordet er kærlighed er i sidste instans en tolkning af langfredag.

At kærligheden i kristendommen har sit særlige sted langfredag har normativ betydning for den kristnes selvforståelse: Den, der tjener mig, skal følge mig... Hvad der gælder for Kristus, gælder således også for disciplene. Allerede i epistlen (Kol.) skabes en glidende overgang mellem Kristus og menigheden med den betydningstunge vending: Kristus i jer...