2. søndag efter påske (1. tekstrække)

30. april 2017 | Udarbejdet af Morten Thaysen og Christian Blom Hansen

Jeg er den gode hyrde

René Magritte: Golconda. 1953Jesus siger: "Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene." Det handler om kærlighed. Hvad skulle ellers få en hyrde til at give sit liv for at redde en flok får, hvis ikke det er kærlighed? 

For to uger siden var det påske, og med billedet af hyrden og fårene fortæller Jesus, hvad der skete, da han blev korsfæstet. Han satte sit liv til for fårene. Jesus bliver i billedet og fortsætter:

Ulvene kom og gik på rov mellem fårene og jog dem fra hinanden. Ulvene betød den visse død for fårene. Men midt blandt fårene stod den gode hyrde og han tog kampen op mod ulvene for at redde fårene. Han tog kampen op - og satte sit liv til af kærlighed. Ulvene troede måske, at de havde sejret, da hyrden døde. Og de hylede hele langfredag, så alle gøs...

Men påskemorgen stod hyrden op fra de døde. Hvad var døden for noget? Ulvene havde ingen magt længere. De kunne bare komme - de fik bank - og kunne ikke røre nogen mere for alvor. Jo, ulvene er der stadig og kommer stadig og jager os fra hinanden - og vi dør stadig. Men så er det heller ikke mere, siger hyrden. For på den anden side af døden er alting ikke slut. Der er der liv. Der samler hyrden sine får hos sig. Der skal vi leve, om vi er nok så døde. Så frygt ikke. Frygt ikke for ulvene. Frygt for døden. Den gode hyrder passer på sine får og hans kærlighed fordriver frygten.