15. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

4. september 2016 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen

Hans Peter Feldmann: Uden titel. U. å.To spørgsmål står centralt denne søndag: Hofmandens "Hvad hindrer mig i at blive døbt?" - et spørgsmål, der jo har været med til at præge tidligere dåbsritualer - og Marthas: "Herre, er du ligeglad?"... (med at min søster lader mig være alene om at sørge for dig?" ) Altså spørgsmål, der begge peger hen imod hvad der er væsentligst. Ikke væsentligt, men det væsentligste

Væsentligt er ikke vand, hverken i rengøringsspande eller i floder. Vandet er bare adiafora, har ikke betydning i sammenligning med det væsentligste.

Det væsentligste er at vælge det gode. Det væsentligste er at vælge være Gud nær.

Nærheden er tæt, næsten fysisk, hos salmisten. I epistlen gør Filip Ordet nærværende, så det bliver til tro og bekendelse. Og hos Lukas udmønter nærværet sig i handling hos Maria, der sætter sig for at lytte til Herrens ord. For når vi er nærværende, når vi lader hvilen falde på os og lader Guds tilsagn tale også til os, bliver det klart for os, at Gud ikke er ligeglad med os. Og at intet er til hinder for at Han vil være os nær.