1. søndag efter trinitatis (2. tekstrække)

29. maj 2016 | Udarbejdet af Eberhard Harbsmeier og Lasse Toft Eriksen

Søndagen

Damien Hirst: For the Love of God. 2007 Søndagens tema er rigdom og fattigdom: Hvad er det, der gør et menneske rig? Hvad er fattigdom? Man kunne også oversætte rigdom med lykke eller også med livet. Hvad sker der, når man forveksler livet og lykken med penge? Man gør det til noget, man kan eje - og der tager man fejl. For med livet, lykken - og for den sags skyld også troen - forholder det sig sådan, at dem har man ikke som ejendom, dem har man kun ved at få dem. Livet og lykken kan ikke spares op ligesom penge, dem har man ved at få dem givet hver morgen - det er at være rig i Gud.

Teksten (Lukas 22,24-32)

Teksterne til søndagen kredser om forskellige former for bedrag eller bedre selvbedrag. Med penge er det ligesom med slik - der fylder uden at mætte. Jo mere man får af det, desto mere sulten bliver man efter det. Det gælder ikke om at ville eje livet, men at leve det, ikke rane til sig, men at nyde livet (Prædikerens bog). Og i brevet til Timotheus advares imod rigdommens fristelser, for kærlighed til penge er ikke noget harmløst, men "roden til alt ondt". For kærlighed til penge er ikke udtryk for livsglæde, men mangtbegær, hvor man ødelægger livet for sig selv og hinanden. Og så den rige bonde - der vil opmagasinere livet i stedet for at leve det. Der er noget, man ikke kan spare op til eller handle med, livet i Gud - lykken her og nu. For ellers kommer vi altid for sent, er ikke nærværende i vort eget liv. Som Kierkegaard siger om den hedenske lykke, at den er skuffende, "thi  Lykken er først, naar den har været" (SV 7, s. 98). 
 

Teologisk refleksion over helligdagen

Den russiske digter Leo Tolstoi fortalte engang et eventyr, der hedder: Den lykkeliges skjorte. Det handler om en konge, der er syg. Han vil give halvdelen af sit rige til den, der kan gøre ham rask. Alle rigets vise bliver indkaldt, ingen kan hjælpe. Men en af dem siger dog: "Man skal finde et menneske, der er glad og lykkelig, og man skal tage dette menneskes skjorte og lade kongen tage dette menneskes skjorte på, så bliver kongen rask. Så sender kongen folk ud for at finde et lykkeligt menneske. Men de finder ikke nogen. Der var ingen der var tilfreds. Dem, der var rige, de var syge, dem, der var raske, de var fattige. Og dem, der både var rige og raske, de havde måske en ond kone. Et eller andet var altid galt, noget kunne man altid klage over. Der var ingen, der virkelig var lykkelig og tilfreds.

Men så  til sidst, lige da man var ved at give op, møder de en fattig mand i en fattig hytte. Han sagde: Gud ske lov, der var nok at lave i dag, jeg er også mæt og nu skal jeg sove. Hvad mere har jeg brug for. Her havde de da fundet en, der var lykkelig, straks sender de en mand til ham, der skulle købe hans skjorte, for at give den til kongen.

Men - der var bare det problem: Denne lykkelige mand var så fattig, at han slet ingen skjorte havde.