10. søndag efter trinitatis (1. tekstrække)

20. august 2017 | Udarbejdet af Eva Thorgaard Jerg og Hans Chr. Magaard

Teologisk reflektion over helligdagen

Der er flere skæringspunkter i denne søndags tekster. Som fixpunkt har vi valgt tiden som begreb.

Den gammeltestamentlige læsning er en rituel tekst. Med ord som: "Herren vor Gud, Herren er én" har den bekendelseskarakter. Læsningen er også en troslære: "du skal fremsige ordene... binde dem om din hånd som et tegn" (m.fl). Både trosbekendelsen og troslæren er givet til mennesker i tiden. Men de peger på den Gud, som er Evig, og dermed udenfor tid.

Epistelteksten er vanskeligere. Kort kunne man sige, at vi hører om Ånden, som på en og samme tid er uforanderlig den samme. Dog viser Ånden sig i tiden, men på forskellig måde. Også Ånden peger på den Gud, der evig og altid er den samme.

I evangelieteksten handler det om at kende sin tid, dvs. at leve opmærksomt. At vide, hvor man skal gå hen. Selv om det ikke altid er givet os at kende timen eller det, der tjener til vores fred, (for det kan være skjult for os), så kan vi risikere, at vi forpasser vores besøgelsestid. Det er fatalt!

Det er det ulige vilkår mennesket er sat ind i verden på: Vi kender hverken dagen eller timen. Men gennem Jesus kender vi til den Gud, som er før alle tider og i alle tider.